tirsdag den 28. september 2010

Møbius (Læsø Uldstue)

Der er vist efterhånden rigtig mange i blogland der har strikket et Møbius-sjal. Sjalet er baseret på en matematisk model: Møbius-båndet, der er en tredimensionel model med kun én side... Er det ikke bare fabelagtigt?! (Eller nørdet??) Jeg synes det er MEga-cool :)

Og tænk engang, Cat Bordhi har skrevet en hel bog med opskrifter på projekter der indkorporerer Møbius-modellen! Den kommer SÅ meget på ønskesedlen til jul (hvis jeg altså kan styre mig så længe!)

Nå men, jeg fik mulighed for at forsøge mig med min egen Møbius, fordi gemalen på eget sommer-ferie-initiativ kørte tilbage til Læsø Uldstue (efter at have brugt flere timer dér med mig) for at købe en overraskelse til mig. Han har helt selv valgt både mønster og garn. (Og jeg har helt selv valgt ham. Det er jeg ret godt tilfreds med! :)





Ikke nok med at den var virkelig sjov (og meget nem) at strikke. Jeg synes også den er blevet vildt flot (hvis jeg selv skal sige det.. ahem), og så er det jo en multi-funktions-beklædnings-genstand:




Oh la la - den bliver et rigtigt vinter-hit!

(My sweet husband bought yarn and a pattern for a Moebius-band for me at Læsø Uldstue - all by himself! I had so much fun knitting it, and I just know that it's going to be a big hit this winter!)

tirsdag den 21. september 2010

Violer fra Læsø

Da gemalen og jeg i sommers var på Læsø kom vi forbi disse fine små blomster... Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Violykke; hun elsker violer, og det forstår man jo godt:




Og hvad siger I til de yndige hvide blomster? Jeg ved ikke hvad de hedder, men synes de ligner bittesmå stjerne på stængler :)

(Pretty flowers from summer-holiday at Læsø)

onsdag den 15. september 2010

Garn-iture 4 år! :)

Min yndlingsbutik, Garniture, fylder 4 år!! Bare den bliver mindst 100 år :)

I anledning af fødselsdagen er der indbudt til åbent hus på søndag d. 19/9 kl. 14, og meningen er at dagen skal markeres med hæklede blomster til at dekorere en gammel gine - se hér!

Jeg synes det er en fantastisk idé, men kan desværre ikke deltage, så jeg har sendt denne med posten:



Blomsten er hæklet i bomuldsgarn som jeg har 'arvet' fra min svigermor - hun var også så sød at donere knappen :) Jeg håber at alle der deltager får en dejlig dag!!

(My favourite crafting-shop, Garniture, is celebrating its 4th aniversary in September, with a get-to-gether to crochet flowers to dress up the shop :) Unfortunately I'm not able to attend; instead I sent a little contribution by post)

fredag den 10. september 2010

Læsø Uldstue - indkøb

Om jeg købte noget i Læsø Uldstue? Ja, jo - det kan man vist godt sige...

Lækre (bløde, bløde) vanter som både kan bruges som halv- og helvanter:


Fin lille filtet taske:



Flot sjalsnål i træ:


Og smukke knapper af hhv. træ og hjortetakker, som gemalen insisterede på at forære mig :)


Og så selvfølgelig - lidt garn...


 I poserne gemmer sig garn til 6 forskellige projekter - dem vender jeg tilbage til...

(What I bought at Læsø Uldstue - in the bags are yarn for several projects. More about that later...)

lørdag den 4. september 2010

Læsø Uldstue

I sommer havde gemalen og jeg fornøjelsen af at være på Læsø. Jeg havde gjort et forarbejde (får-arbejde? ha-ha) hjemmefra og fundet Læsø Uldstue. Gården har eget fårehold, som leverer uld til garnet, og i øvrigt et tag af ålegræs, som er helt specielt for nogle af de rigtig gamle gårde på Læsø.

Jeg havde adviseret gemalen om at et besøg dér var nødvendigt, men jeg tror ikke der var nogen af os der havde forudset hvilket slaraffenland der ventede os mig! Herre jemini, hvis jeg troede at det ville være en lillebitte butik med et lillebitte udvalg blev jeg godt nok snydt!!


Efter foredrag om forehold og ålegræstag kunne man se noget af garnet (fra egen produktion forstås) blive farvet med naturfarver. Først med birkeblade som gav flotte grønne nuancer:




Og bagefter cochinelle-lus (jo lus!), som gav en fantastisk dyb rød farve:



Bagefter var der frit slag i butikken (som fyldte hele to længer af gården). Der var strikket et væld af modeller op så man rigtig kunne gå og mærke, prøve, måle, prøve igen osv. Det var helt fantastisk!

Jeg vil lade billederne tale for sig selv og giver jer hermed Læsø Uldstue billed-galore:













Jeg troede faktisk lidt, at jeg var død kommet i himlen!

PS. Det var gemalen der tog billederne - jeg havde jo begge arme begravet i uld! (Så havde han også noget at lave i de to timer vi jeg brugte dér ...)

(This summer I visited Læsø Uldstue - one of the best yarn-shops I've ever seen!)
 

avandia