onsdag den 7. april 2010

Miss Beezy - ad flere omgange...

Sidste år købte jeg garn og mønster til Miss Beezy hos Geilsk, som har det fremragende princip at der skal være så lidt monteringsarbejde som muligt, når man er færdig med at strikke! I dette mønster er det eneste montering et lille stykke under hvert ærme der skal sys sammen. Ja tak - det kan vi godt li'!! :)

Strikkekittet blev fundet frem efter nytår, efter at jeg længe havde glædet mig til at komme i gang. I lang tid gik det bare rundt og rundt i striber, og da jeg nåede til overdelen, som er strikket efter biese-strik (der ikke fylder ret meget i højden), gik det noget langsomt. Men færdig blev den:





Lige så fin i virkeligheden som på billederne - indtil jeg prøvede den på... Det der på billederne ligner små uskyldige pufærmer fik mig til at føle, at jeg havde klædt mig på til bal i 1700-tallet, eller at jeg var udstyret med strikkede airbags (udløste). Og lad det være sagt med det samme: jeg er helt sikker på, at det handler om mig og ikke om mønstret! På mønsterets forside hvor kjolen er afbilledet ser ærmerne flotte ud, og jeg har set billeder af kjolen på, inde på Ravelry, og der er pufærmerne bestemt ikke for meget - jeg syntes tværtimod de var rigtig fine... men altså - hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at gå med den, måtte jeg finde på noget andet:






Det endte med at jeg strikkede bieser over hele overstykket (i modsætning til det originale mønster, der har et glatstrikket stykke på ærmet . Det glatstrikkede stykke er betydeligt 'højere' end biesestrik og bliver til 'puf' mellem bieserne yderst på ærmet og bieserne på overstykkets midte). Jeg baksede lidt med maskeantal og udtagninger på oversiderne af ærmerne for at undgå at de blev skorstens-rør-formede! Til sidst trak jeg en elastiktråd genne det yderste af ærmerne og voila (nå ja, okay, det lyder måske lige lovlig flot) - nu er jeg super glad for den og har haft den på flere gange - også i dag :) Se selv:




Og så lige et selvportræt ;)



(For a long time I have been looking forward to knitting Miss Beezy from Geilsk. When I finally finished it, the sleeves felt like gi-normous puffs, although I have seen pictures of the dress in the pattern and 'live' on Ravelry and never thought twice about the sleeves - I actually thought they looked kind of cute... I re-knitted the upper part of the dress, made up my own pattern for the sleeves and am very pleased with the result :) )

6 kommentarer:

  1. Super flot og god løsning, så du for den brugt :0)

    SvarSlet
  2. Hej

    Din Miss Beezy er sandelig også blevet rigtig flot, super løsning med ærmerne, de originale er altså også lidt store.
    Nu var min en model som jeg har strikket for en forretning, så jeg måtte holde mine gode ideer for mig selv.

    Håber du bliver glad for den.

    SvarSlet
  3. Hej.
    Din Miss Beezy er sandelig blevet rigtig flot.
    Det er en fin løsning med ærmerne, når du ikke kan lide dem for store.

    Min Miss Beezy var en model strikket for en forretning så jeg skulle følge opskriften .

    Er forøvrigt lige gået i gang med Livstykke i Geilsk*s nye garn uld/bomuld, den bliver lækker, og den er til mig selv.

    SvarSlet
  4. Kirsten: jeg har også strikket Topstykke fra Geilsk, og er vældig glad for den!

    Jeg har indtil videre kun prøvet at strikke med Geilsk tynd uld, men har flere gange overvejet om ikke også jeg skulle kaste mig ud i uld/bomulds-blandingen! Det ser så lækkert ud... Måske du kan give et tip om, om garnet vil være for varmt til sommer (eller måske snarere forårs- og sensommer-) beklædning?

    Jeg glæder mig til at se Livstykket!

    :)

    SvarSlet
  5. Øj, hvor er hun flot! Jeg er i dyb beundring over at du klarede at strikke overdelen to gange... jeg synes den ene der (forhåbentlig) venter mig er mere end nok!
    Kh Karen

    SvarSlet
  6. Altså Anna, jeg er fuld af respekt og benovelse over, hvor dygtig du er med et par strikkepinde!! Hvor er den fin - og hvor klæder den dig godt :)

    SvarSlet

 

avandia