torsdag den 14. oktober 2010

Annette Danielsen og dobbeltstrik

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i en workshop med Annette Danielsen arrangeret af Sommerfuglen. Annette fortalte om modellerne fra hendes forrige bøger samt modellerne fra hendes netop udkomne 'Strik en stund'. Det var virkelig morsomt at høre om alle overvejelserne bag de forskellige modeller, og at få fortalt nogle af de historier der har inspireret til navnene på modellerne.

Men nu var det jo ikke 'bare' et foredrag; det var en workshop, så alle deltagerne skulle selv på arbejde! Der var lavet beskrivelse og opskrift til strikkeprøver med 8 forskellige teknikker, som bruges i 'Strik en stund', og man kunne så vælge hvilken teknik (eller teknikker) man gerne ville forsøge sig med - og få kyndig vejledning i!

Da jeg så at man kunne lære at strikke dobbeltstrik, vidste jeg med det samme at det ville jeg! Jeg har altid troet, at lige netop dobbeltstrik var uden for mine evners rækkevidde, men hvis jeg ikke skulle gribe muligheden for at forsøge mig med Annette Danielsens kyndige vejledning, ved jeg virkelig ikke hvornår jeg så skulle gøre det.

Hvad det endte med? Seeee mig: jeg kan strikke dobbeltstrik!!



Prøven er ca. 7x10cm og indtil videre er formålet med dens fortsatte eksistens, at blive stukket op under næset på alle (ja, det gælder også jer!) der ytrer bare den mindste interesse for emnet strik (og at minde mig selv om at jeg nu kan strikke dobbelstrik)!!

PS Sommerfuglen holdt ekstraordinært åbent efter workshoppen - måske kom jeg til at bestille noget garn til en Falkenberg-model... ;)

(Yesterday I went to a workshop with danish knit-designer Annette Danielsen arranged by Sommerfuglen. It was a wonderful evening and I learned to make double-layered knitting - a technique I have always thought would be too demanding of me, but not anymore!)

3 kommentarer:

  1. Jeg var der også, og synes også det var super godt !! Sprang dog dobbelt-strik over, det var jeg ikke modig nok til at give mig i kast med ;)

    SvarSlet
  2. Jeg vil se og RØRE den lille lap !!

    Var det mon et nederdels-kit, der røg på bestillingslisten ??

    SvarSlet
  3. Sommerfuglen er et farligt sted :0)

    SvarSlet

 

avandia