tirsdag den 21. september 2010

Violer fra Læsø

Da gemalen og jeg i sommers var på Læsø kom vi forbi disse fine små blomster... Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Violykke; hun elsker violer, og det forstår man jo godt:




Og hvad siger I til de yndige hvide blomster? Jeg ved ikke hvad de hedder, men synes de ligner bittesmå stjerne på stængler :)

(Pretty flowers from summer-holiday at Læsø)

onsdag den 15. september 2010

Garn-iture 4 år! :)

Min yndlingsbutik, Garniture, fylder 4 år!! Bare den bliver mindst 100 år :)

I anledning af fødselsdagen er der indbudt til åbent hus på søndag d. 19/9 kl. 14, og meningen er at dagen skal markeres med hæklede blomster til at dekorere en gammel gine - se hér!

Jeg synes det er en fantastisk idé, men kan desværre ikke deltage, så jeg har sendt denne med posten:



Blomsten er hæklet i bomuldsgarn som jeg har 'arvet' fra min svigermor - hun var også så sød at donere knappen :) Jeg håber at alle der deltager får en dejlig dag!!

(My favourite crafting-shop, Garniture, is celebrating its 4th aniversary in September, with a get-to-gether to crochet flowers to dress up the shop :) Unfortunately I'm not able to attend; instead I sent a little contribution by post)

fredag den 10. september 2010

Læsø Uldstue - indkøb

Om jeg købte noget i Læsø Uldstue? Ja, jo - det kan man vist godt sige...

Lækre (bløde, bløde) vanter som både kan bruges som halv- og helvanter:


Fin lille filtet taske:



Flot sjalsnål i træ:


Og smukke knapper af hhv. træ og hjortetakker, som gemalen insisterede på at forære mig :)


Og så selvfølgelig - lidt garn...


 I poserne gemmer sig garn til 6 forskellige projekter - dem vender jeg tilbage til...

(What I bought at Læsø Uldstue - in the bags are yarn for several projects. More about that later...)

lørdag den 4. september 2010

Læsø Uldstue

I sommer havde gemalen og jeg fornøjelsen af at være på Læsø. Jeg havde gjort et forarbejde (får-arbejde? ha-ha) hjemmefra og fundet Læsø Uldstue. Gården har eget fårehold, som leverer uld til garnet, og i øvrigt et tag af ålegræs, som er helt specielt for nogle af de rigtig gamle gårde på Læsø.

Jeg havde adviseret gemalen om at et besøg dér var nødvendigt, men jeg tror ikke der var nogen af os der havde forudset hvilket slaraffenland der ventede os mig! Herre jemini, hvis jeg troede at det ville være en lillebitte butik med et lillebitte udvalg blev jeg godt nok snydt!!


Efter foredrag om forehold og ålegræstag kunne man se noget af garnet (fra egen produktion forstås) blive farvet med naturfarver. Først med birkeblade som gav flotte grønne nuancer:




Og bagefter cochinelle-lus (jo lus!), som gav en fantastisk dyb rød farve:



Bagefter var der frit slag i butikken (som fyldte hele to længer af gården). Der var strikket et væld af modeller op så man rigtig kunne gå og mærke, prøve, måle, prøve igen osv. Det var helt fantastisk!

Jeg vil lade billederne tale for sig selv og giver jer hermed Læsø Uldstue billed-galore:













Jeg troede faktisk lidt, at jeg var død kommet i himlen!

PS. Det var gemalen der tog billederne - jeg havde jo begge arme begravet i uld! (Så havde han også noget at lave i de to timer vi jeg brugte dér ...)

(This summer I visited Læsø Uldstue - one of the best yarn-shops I've ever seen!)

mandag den 30. august 2010

Miniclutch (igen-igen)

En kær veninde havde fødselsdag for nylig, og i den anledning syede jeg denne miniclutch til hende (Jeg har syet modellen før - se bare hér hvor der også er link til hvor du kan købe mønsteret)

På øverste billede kan man ane, at foret ikke går helt op til kanten på indersiden af frontklappen. Normalt ville jeg have pillet det op og syet det igen, men pyntestikningerne (som i dette tilfælde også er den syning der lykker vendehullet og hæfter for og yderstof sammen langs hele toppen) er syet med en lyserød tråd som var så godt som sluppet op da jeg skulle sy denne syning, så der var ikke tråd nok til at sy det om... Det sker heldigvis ikke særlig tit!

Ellers er jeg helt vild med stofferne - hvor de er fra? Jamen, de er da fra yndlingsbutikken (Nå, det havde du måske gættet? Se i øvrigt på bloggen hvordan butikkens 4-års fødselsdag skal fejres :)

Foer-stoffet minder mig om en helt specifik scene i Heroes-serien. Scenen foregår i Japan for flere tusind år siden, i en lund med kirsebærtræer der drysser sine blade som fin sne ned over en af hovedpersonerne, der er taget tilbage i tiden for at... Nå, sidspring - underholdende serie, mega-dårlig sæson (2) og vanvittig smuk scene!




(Bemærk hvordan jeg på snedig fotografisk vis undgår at vise 'fejlen' øverst på lukkeklappen, ved at lade motivet flyde ud over billedets grænser... eller noget...)



(Once again I made a miniclutch - I've made them before and absolute love the way they turn out! This one was for at dear friends birthday)

søndag den 22. august 2010

Elvira for voksne - færdig

Faktisk er det ved at være et stykke tid siden. At jeg blev færdig med Elvira for voksne altså... Jeg skulle bare liiige have taget billeder til at vise frem. Det var åbenbart et projekt i sig selv:


Mønsteret er fra Rasmilla, som laver sådan nogle fine ting, og oven i købet er sød og sjov at skrives med :) Oprindeligt er mønsteret en tunika, men jeg har strikket den noget længere så den istedet kan bruges som kjole. Sanne (som står bag Rasmilla) har været meget behjælpsom med at finde ud af hvor meget garn der skulle bruges, og med at foreslå ændringer til halskanten for at styrke bæreevnen.

Garnet er Rasmillas Luksusgarn - en lækker blanding af uld og silke som er blevet noget så let og lækker efter at kjolen er blevet skyllet op og centrifugeret!

Kjolen lukkes i ryggen med knapper, som det (måske) ses på dette skæve, ufokuserede og underbelyste billede (sorry - det blev bare ikke bedre):


Jeg glæder mig allerede til at bruge den, når vejret lægger lidt mere op til at være hyllet ind i uld!

(A little while ago I finished Elvira for voksne and took quite a while to take pictures of the finished dress... The pattern is from Rasmilla who makes some very nice things! Since the original pattern if for a tunic, she was very sweet and helped me figure out how much yarn was needed, and how to make the upper part of the dress stronger to cary the added weight/length. The yarn is Rasmillas luksusgarn, a mixture of wool and silk. I can't wait to wear it in the fall :)

søndag den 15. august 2010

...and again...

Nu skulle man jo næsten tro, at dette var en blog om sokker... Og jeg må da også indrømme, at der liiige gik lidt samlebånd i den dér et øjeblik :)



Til gengæld fik jeg brugt resten af strømpegarnet (for nu)... Hæl og tå er strikket med en mørkere farve end resten af sokken, men desværre fik det ikke helt den kontrast-effekt jeg havde håbet på... Heldigvis er de blevet fine (og søde) alligevel!

(I've made yet another pair of babysocks - and finallly Iv'e used up the yarn (for now...). I knitted the heel and toe in a darker colour than the rest of the sock, but unfortunately it didn't have quite the contrasting effect I was hoping for... Luckily they're stille cute though!)
 

avandia